Om skolen

Vedtægter for Vesterbølle Efterskole  

 

(Siden er under redaktion - følg med for opdateringer!!  -  /januar 2010)

 

§1. HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG. Vesterbølle fterskole for 14 - 18 årige er en privat, selvejende institution med hjemsted i Aalestrup kommune. Vesterbølle Efterskoles formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende vedtægter om frie kostskoler. Nærmere formål:Grundlaget for efterskolens arbejde er et kristent livssyn på den evangelisk lutherske folkekirkes lære og i overensstemmelse med følgende KFUM og KFUK organisationers sigte: KFUM spejderne i Danmark,De grønne pigespejdere,KFUMs idrætsforbund i Danmark ogKFUM og KFUK i Danmark. Udover at bibringe eleverne almene kundskaber og færdigheder, lægges der vægt på, gennem efterskolens miljø og undervisningstilbud, at udvikle ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne og selvstændighed. Formålet søges virkeliggjort bl.a. gennem tilbud om spejdersport, idræt, kristendomsaktiviteter, naturoplevelser, musik, drama og forberedende lederuddannelse. Vesterbølle Efterskoles værdigrundlag er ud fra et kristent menneske- og livssyn, at eleverne må se livet som større end deres eget liv. Alle mennesker er ligeværdige og er derfor forpligtet i et fællesskab ved at være med til at værne om fælles værdier, der bygger på respekt og tolerance. Livet leves gennem demokrati i et forpligtende ansvar. §2.Vesterbølle Efterskole ejer matrikelnumrene: 2g, 13a, 13q, 13g, 13r, 13k, 131 og 13m Vesterbølle by og sogn med bygninger, inventar m.m. og beplantning.Med hensyn til efterskolens aktiver og passiver henvises til den af den statsautoriserede revisor udarbejdede status. 

§3.

EFTERSKOLENS DRIFT.Efterskolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling, økonomiske bidrag fra skolekredsen, ved anden kursusvirksomhed og ved private tilskud, testamentariske ydelser og lignende. Efterskolens midler må alene komme efterskolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.Overskud ved efterskolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til mødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for efterskolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end efterskolen disponerer over. Medlemmer af repræsentantskabet og efterskolens medarbejdere har ret til indsigt i efterskolens budgetter og regnskaber. Retten omfatter indsigt i drift- anlægs og likviditetsbudgetter, årsregnskaber, byggeregnskaber samt oplysninger til brug ved tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Endvidere gælder indsigten revisionsprotokoller, der er forelagt bestyrelsen. 

§4.

EFTERSKOLENS REPRÆSENTANTSKAB.Vesterbølle Efterskoles anliggender varetages af et repræsentantskab og en bestyrelse. §5.Stk 1:Repræsentantskabet består af 30 medlemmer, nemlig: 3 medlemmer udpeget af KFUM spejderne i Danmark, heraf:                      1 som repræsentant for hovedbestyrelsen2 som repræsentanter for Aggersborg distrikt 3 medlemmer udpeget af De grønne pigespejdere, heraf:                      1 som repræsentant for hovedbestyrelsen2 som repræsentanter for region Limfjord 1 repræsentant fra de til enhver tid værende KFUM og KFUK spejdere i Aalestrup kommune. 6 medlemmer fra KFUMs idrætsforbund i Danmark udpeges således:                      6 som repæsentanter for hovedbestyrelsen heraf skal2 vælges som repræsentanter for foreningerne i Aalestrup, Farsø, Aars, Nørager og Møldrup kommuner. 6 medlemmer fra KFUM og KFUK i Danmark udpeget af fællesbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark. Mindst 4 af disse medlemmer skal repræsentere lokale foreninger i distrikt Hærvejen og distrikt Himmerland. 6 medlemmer udpeget af Vesterbølle Efterskoles skolekreds, heraf mindst 4 fra Vesterbølle sogn. 2 medlemmer udpeget af og blandt forældrene. 2 medlemmer udpeget af Elevforeningen for Vesterbølle Efterskole. 1 medlem udpeget af Aars Y´s men´s Club. Repræsentanterne skal være udpeget og meddelt efterskolen senest 14 før repræsentantskabsmødet.Samtidig med udpegning af medlemmer navngives suppleanter for samme. Medlemmer udpeges for 2 år. Genvalg kan finde sted. Nyvalgte repræsentanters funktionsperiode begynder ved repræsentantskabsmødets pkt. 4. Stk. 2:Som medlem af skolekredsen kan optages enhver, som vil støtte efterskolens formål jvt. §1. Senest 4 uger før repræsentantskabsmødet indkaldes skolekredsen til møde på skolen for orientering om efterskolens drift og udpegning af medlemmer til repræsentantskabet, samt fastlæggelse af næste års kontingent.Disse regler fraviges ved det stiftende møde. Adgang til og stemmeret ved det årlige møde har enhver, der har betalt skyldigt kontingent. §6.Repræsentantskabet er efterskolens øverste myndighed, og træffer som sådan alle beslutninger af mere indgribende betydning for efterskolen.Repræsentantskabsmødet består af repræsentantskabets medlemmer.Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes mindst en gang årligt inden udgangen af april kvartal. Mødet indkaldes skriftlig med 14 dages varsel, og skal indeholde følgende dagsorden med eventuelle bilag: Valg af dirigent og referent..Bestyrelsens og forstanderens beretning om efterskolens drift i den forløbne periode. Beretningerne til selvstændig godkendelse.Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.Behandling af indkomne forslag.Forelæggelse af næste års budget.Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for samme.Valg af statsautoriseret revisor.Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet og sendes fra efterskolen 5 dage før repræsentantskabsmødet videre til repræsentantskabet. Efterskolens årsregnskab sendes fra efterskolen senest 14 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når mindst 2/5 af repræsentantskabets medlemmer kræver det. Forslag til dagorden skal fremsendes samtidig med et sådant krav. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes skriftligt med mindst 10 dages varsel og afholdes senest 6 uger efter fremsat krav. Dagsorden for mødet udsendes samtidigt. §7.Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en bestyrelse og træffer efter indstilling fra bestyrelsen, beslutning om godkendelse af ansættelse og afskedigelse af forstander/forstanderpar.Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst 3/5 af dets medlemmer er tilstede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflerhed, jfr. dog §§14 og 15. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.Et medlem af repræsentantskabet kan kræve skriftlig afstemning. Der føres protokol over repræsentantskabsmøderne. Protokollen opbevares på efterskolen.Den underskrives af formand og dirigent og udskrift tilsendes repræsentantskabets medlemmer og bestyrelse inden 3 uger efter mødets afholdelse. 

§8.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING.Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år.Genvalg kan finde sted. Såfremt et bestyrelsesmedlem i valgperioden ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab, skal vedkommende udtræde af bestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.Vesterbølle Efterskole forpligtes ved formand og næstformand.Bestyrelsen vedtager selv en forretningsorden for sin virksomhed.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er tilstede og deltager i afstemningen. Til erhvervelse eller salg af fast ejendom, pantsætning og låntagning kræves vedtagelse af mindst 7 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens afgørelser træffes i øvrigt ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres protokol over bestyrelsesmøder. Referat af bestyrelsesmøderne udsendes inden tre uger til samtlige bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer.Dele af referatet - fortrinsvis ved personsager - kan undlades udsendt til repræsentantskabet. Der afholdes mindst fire bestyrelsesmøder årligt. I øvrigt kan bestyrelsen indkaldes af formanden, eller når mindst tre medlemmer kræver det. Indvarsling sker med skriftlig dagsorden med mindst to ugers varsel. Undtagelsesvis kan indvarsling ske med kortere varsel og på anden måde. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 

§9.

BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR.Bestyrelsen har den overordnede ledelse af efterskolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af efterskolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig over for repræsentantskabet. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelser af tilskud overholdes samt, at efterskolen ledes i overensstemmelse med det i vedtægterne fastlagte formål. Efterskolens forstander/forstanderpar samt en lærer, der repræsenterer alle medarbejdere, valgt af medarbejderrådet, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.Bestyrelsen kan dog beslutte at afholde møder, hvori der kun deltager medlemmer.Bestyrelsen kan indkalde øvrige medarbejdere til et bestyrelsesmøde.Tillidsrepræsentanten deltager i bestyrelsesmøder i sager, der har med tillidsrepræsentantens arbejdsopgaver at gøre. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter ikke i øvrigt personligt for efterskolens gæld.Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar af efterskolens midler. Ingen af efterskolens ansatte og ingen af efterskolens elever kan være medlem af bestyrelsen ( heller ikke som repræsentant for andre ) eller udpege medlemmer til denne. §10.Bestyrelsen ansætter og afskediger efterskolens forstander/forstanderpar efter godkendelse i repræsentantskabet. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter indstilling fra forstanderen/forstanderparret efterskolens lærere. Bestyrelsen varetager i øvrigt institutionens efterskolens anliggender i overensstemmelse med vedtægterne. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status.Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om efterskolens nedlæggelse.Bestyrelsen godkender en plan for efterskolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til efterskolens værdigrundlag. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler om inhabilitet for medlemmerne. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til efterskolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.  

§11.

EFTERSKOLENS DAGLIGE LEDELSE.Forstanderen, der har det pædagogiske ansvar overfor ministeriet, forestår den daglige ledelse af efterskolen og opsynet med dens bygninger og øvrige tilliggender.Ved forstanderens fravær udover en måned skal der konstitueres en forstander. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og om tavshedspligt m.v. Forstanderen/forstanderparret foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere.Efterskolens øvrige personale ansættes og afskediges af forstanderen/forstanderparret. 

§12.

EFTERSKOLENS MEDARBEJDERRÅD.Efterskolens medarbejderråd består af forstanderen/forstanderparret og de faste medarbejdere. Medarbejderrådet kan og på forlangende skal, afgive erklæring til bestyrelse og repræsentantskab i forhold vedrørende efterskolen. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt m.v. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i flg. sager: Skolens kursusterminer og kurser.Forslag til ny- og ombygninger.Ansættelse og afskedigelse af forstander/forstanderpar og lærere.Ændringer af efterskolens formålsparagraf og vedtægter.Budgetforslag.Forslag fra bestyrelsen. Lærerrådet træffer beslutning i flg. sager: Udarbejdelsen af udtalelserne om eleverne ved skoleårets afslutning. 

§13.

EFTERSKOLENS REGNSKAB OG REVISION.Efterskolens regnskab følger finansåret. Bestyrelsen udarbejder hvert år budget for det kommende år til forelæggelse for det ordinære repræsentantskabsmøde. Inden 30. juni hvert år indsendes driftregnskab og status for efterskolen til Undervisningsministeriet. Regnskab og status skal være forsynet med revisionens påtegning af efterskolens statsautoriserede revisor. Efterskolens regnskab revideres i overensstemmelse med gældende regler for og revision af frie kostskoler.Revisionen skal være afsluttet i god tid før repræsentantskabsmødet.Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive der reviderede regnskab inden forelæggelse for repræsentantskabet. Medlemmerne af bestyrelsen skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen. 

§14.

VEDTÆGTSÆNDRINGER.Forslag til ændringer i eller tillæg til nærværende vedtægter, skal optages som selvstændigt punkt på repræsentantskabsmødets dagorden og skal vedtages med mindst to trediedele af de fremmødtes stemmer på to efter hinanden følgende repræsentantskabsmøder med mindst 3 ugers mellemrum.Ministeriet skal godkende ændringer af nærværende vedtægter og godkende formål og vilkår for anvendelse af evt. overskydende midler i forbindelse med nedlæggelse af efterskolen. 

§15.

EFTERSKOLENS NEDLÆGGELSE.Bliver det umuligt eller uønskeligt at fortsætte efterskolens drift, skal forslag om efterskolens ophør optages på repræsentantskabsmødets dagorden. Såfremt mindst ¾ af de fremmødte stemmer for en nedlæggelse af Vesterbølle Efterskole, skal forslaget forelægges på et nyt repræsentantskabsmøde, der indkaldes med 14 dages varsel og afholdes inden 6 uger efter det første møde. På dette møde træffes afgørelse om Vesterbølle Efterskoles opløsning ved almindelig stemmeflerhed, i hvilket tilfælde efterskolens formue skal anvendes til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler, efter det sidste repræsentantskabsmødes nærmere bestemmelse under hensyntagen til §1 i nærværende vedtægter. Vesterbølle Efterskole skal opløses, såfremt den ophører med at drive undervisningsvirksomhed i overensstemmelse med §1.  Den siddende bestyrelse skal ved Vesterbølle Efterskoles opløsning fungere videre, indtil det økonomiske opgør af efterskolens aktiver og passiver er gennemført efter loven, eller er overgået til behandling i skrifteretten, eller ved en af Undervisningsministeriet godkendt likvidation. §16.Under forbehold af Undervisningsministeriets godkendelse, vedtages nærværende vedtægter på det stiftende repræsentantskabsmøde i Vesterbølle den 24. november 1982.Ændringer vedtaget på repræsentantskabsmøderne den 19. marts 1997 og den 16. september 1997 og den 24. april 2003 og den 22  september 2003. Bestyrelsen for Vesterbølle Efterskole den 22. september 2003.  

  • Børge Porup - Formand                                       
  • Hans Kjærgaard Andersen - Næstformand 
  • Hans Chr. Sønderriis    
  • Sonja Overgaard
  • Kirsten Larsen                                      
  • Jørgen Thomassen
  • Villy Pedersen                                      
  • Jens Dalsgaard                         
  • Arne Grud
 Dagsrytme på VE:  

Weekender 9:00    Tiltrædende vagt mødes med den afgående vagt ved morgenmaden. Morgenmad til kl. ca. 9.20.9:40    Værelsestjek (sengene redt - oprydning - badeværelse )10:00  Morgensang - dagens program gennemgås, og højmesse i Vesterbølle Kirke om søndagen.11:30  Køkkenvagterne møder i køkkenet12:00  Middag15:00  Eftermiddagskaffe17:30  Køkkenvagterne møder i køkkenet18:00  Aftensmad (meddelelser -  rengøring, aftenprogram)18:30  Daglig rengøringSengetid lørdag aften bestemmes af vagten    Weekendaktiviteter             

Det er vagtlærerens ansvar at arrangere nogle aktiviteter i weekenden. Det skal være aktivitet, der samler eleverne 2 gange i løbet af lørdagen. Eks. eftermiddag og aften.Aktiviteterne kan være alt muligt - sport, cykeltur, underholdning, spille spil.Søndag vil der de fleste gange være gudstjeneste om formiddagen og eleverne skal da kun samles om eftermiddagen. Alle elever skal deltage i fælles arrangementer. 

Fagene

Fælles for denne faggruppe er at folkeskolens centrale kundskabs-& færdighedsområder og læseplaner, som de er beskrevet fra centralt hold, er gældende for det indhold, eleverne skal igennem i årets løb. De efterfølgende beskrivelser er et supplement til disse.  Dansk  Det er danskundervisningens mål, at eleven får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund og udvikler sin evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi på en varieret måde. Samtidig lægges vægt på at eleven:

  • - får øget deres sans for perspektiver, normer og værdier,
  • - får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og for at tilegne sig viden,
  • - får kendskab til andre folk og deres kulturer, så der kan skabes forståelse for
  •   anderledes tænkende folk,
  • - får gode arbejdsmetoder til både at indse, formulere og løse problemer og til at erhverve sig viden.

 Undervisningens mål i mundtlig dansk er, at eleven lærer at forstå og dermed formulere indholdet af de læste, hørte eller på anden måde erfarede tekster og opnæår sikkerhed i at læse for at opleve, erhverve viden og derved via samtale og diskussion lærer at udtrykke og argumentere for egne synspunkter og være lydhør overfor divergerende opfattelser.   Undervisningens mål i skriftlig dansk er, at eleven:

  • - lærer at give udtryk for sin holdning på en nuanceret måde 
  • - arbejder med forskellige skriftlige udtryksformer
  • - får forbedret sin stavefærdighed
  • - bliver rimelig sikker i brugen af tegnsætning
  Midler: Diskussion, samtale, fortælling, oplæsning, foredrag, bøger, film, dias, video - herunder selvproduceret, mundtlige og skriftlige opgaver, stileskrivning, plancher, blanketudfyldning, brevskrivning, teaterbesøg, radioavis, morgensang, dramatik.    Matematik                         Faget har til formål, at eleverne bliver i stand til at forstå, tænke logisk, eksperimentere, analysere, argumentere og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres daglige liv.Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik er et redskab til problemløsning. De skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdighed i:
  • at anvende tal
  • at beskrive størrelser ved måling og beregning
  • at bruge grafiske fremstillinger
  • at arbejde med geometri i plan og rum
  • at benytte variabler og formler
  • at anvende og vurdere statistik
  • at forholde sig til sandsynligheder.
 Eleverne skal være i stand til at benytte datatekniske hjælpemidler.  Fysik/kemi -  9.klasse Formålet med undervisningen i fysik/ kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Med udgangspunkt i den enkelte elev skal undervisningen medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer for at give øget viden, forståelse af og holdning til den verden, de selv er en del af. Eleverne skal arbejde med fysiske og kemiske fænomener som lufttryk, fordampning, opløsning, kogning, smeltning, korrosion, forbrænding, varmeisolering, statisk elektricitet, magnetisme, lysets brydning og lydens fart. Undervisningen skal indeholde eksempler på fænomener, der er tæt forbundet med vore sanser som lyd, lys, varme og kulde, smag eller lugt. Undervisningen skal omfatte egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv, f.eks. luft, vand, metaller, plast, husholdningskemikalier, opløsningsmidler, kunstgødning, byggematerialer og tekstiler. I behandlingen lægges hovedvægten på mere generelle egenskaber som surhedsgrad, brændbarhed, elektrisk og termisk ledningsevne, styrke og nedbrydelighed. Undervisningen skal omfatte nogle grundlæggende træk i det nutidige naturvidenskabelige verdensbillede og menneskets placering heri. I undervisningen indgår også eksempler på de forestillinger, mennesker til andre tider har gjort sig om verdens fysiske og kemiske opbygning. Undervisningen skal give eksempler på, at verden er opbygget af et begrænset antal grundstoffer, der kan indgå i en mangfoldighed af kemiske forbindelser. Atom- og molekylmodeller skal indgå i undervisningen som forklaring på en række stofegenskaber og -omdannelser. I undervisningen skal indgå eksempler på, hvordan man kan beskrive atomkerneprocesser.  Fysik/ Kemi   - 10. klasseI 10. klasse lægges der større vægt på faglig fordybelse, overblik og på forståelse af de større sammenhænge. Fordybelsen gælder både det praktiske og teoretiske arbejde. I løbet af 10. klasse skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som helhed dækkes, og arbejdet skal omfatte både fysik og kemi.                                                                                       Biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.Med udgangspunkt i den enkelte elevs egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser skal undervisningen søge at fremme glæden ved naturen og lyst til at arbejde med biologiske emner og problemstillinger.Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal styrkes, og undervisningen skal skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.   Arbejdsområder og tankegange: 
  • Iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger.
  • Vælge og anvende laboratorie og feltudstyr.
  • Planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet.
  • Vurdere problemer inden for f.eks. miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning.
  • Vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder.
  • Bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, evt. i tværfagligt samarbejde.
   GeografiUndervisningen bygger videre på elevernes forståelse af og evne til at forklare globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier, samt elevernes evne til at anvende denne viden i nye sammenhænge. Undervisningen omfatter især:
  • · geologiske ændringer forskellige steder på Jorden
  • · klima og klimaændringer
  • · isens dannelse af landskaber
  • · naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden.
 Kultur og levevilkår Eleverne skal kunne bruge deres kendskab til menneskeskabte forhold til en større forståelse af og stillingtagen til samspillet mellem natur og menneskeskabte omgivelser. I arbejdet med menneskers levevilkår kan eleverne få anvendt deres viden til analyse af problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden.  Eleverne skal arbejde med at:
  • · begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold
  • · analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen
  • · bruge kort og globus i det selvstændige arbejde
  • · bruge måleinstrumenter formålstjenligt
  • · anvende bearbejdede data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger
   Engelsk  9. klasse. Det er såvel den mundtlige som den skriftlige dimension, der arbejdes med i faget. Eleverne arbejder frem imod både en mundtlig og en skriftlig prøve. Et varieret ordforråd og en sikker mundtlig fremstilling kræver, at eleverne bliver sat i situationer, hvor disse elementer tilgodeses. Derfor vil små rolle- og skuespil være en naturlig del af undervisningen. Elevoplæg ud fra kendte tekster vil ligeledes forekomme, da dette træner den enkelte i at tale sproget i længere tid uden afbrydelser. Eleverne vil endvidere arbejde sammen i  mindre grupper - hvor talesproget naturligvis er engelsk.  Eleverne skal i undervisningen få kendskab til forhold i England Dette gøres ved at søge et varieret tekstudbud. Den skriftlige dimension prioriteres højt. Eleverne arbejder med forskellige grammatiske temaer samt oversættelser fra engelsk til dansk og omvendt. Ligeledes skal eleverne aflevere skriftlige fremstillinger, der har en klar sammenhæng med det læste stof. Indholdet på klassen vil tage sit udgangspunkt i elevgruppens forudsætninger, og materialet vil spænde vidt. Eleverne er inddraget i udvælgelsen af indholdet, for så vidt det tilgodeser de formelle krav.      Engelsk 10.kl. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og derved styrke deres internationale forståelse af egen kultur. Emnerne behandles visuelt, auditivt, mundtligt og skriftligt. Tysk - 9. klasse Formålet med undervisningen i faget tysk, 9. klasse, er, at eleverne får indsigt i og forståelse for sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande for derved at styrke deres forståelse for forholdet mellem egen kultur og fremmede kulturer. Undervisningen i tysk, 9. klasse, skal derfor give eleverne kundskaber og færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk. MidlerFor at opnå ovenstående skal undervisningen i tysk, 9. klasse være fokuseret på følgende hovedområder: 
  • Sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse
  • Kommunikation
  • Kultur- og samfundsforhold

Herunder skal der arbejdes med:

 

  • Det tyske sprogs ordforråd, idiomatik, grammatik og udtale.
  •  Ligheder og forskelle mellem tysk på den ene side og dansk og andre fremmedsprog på den anden
  •  Opslag i ordbøger, leksika og elektroniske informationskilder
  •  Dramatisering der placerer sproglig adfærd naturligt i en given situation
  •  At læse, bearbejde og forstå forskellige teksttyper, herunder billeder og film
  • At forstå forskellige typer talt tysk
  • At udtrykke sig hensigtsmæssigt i samtaler og i sammenhængende mundtlige og skriftlige fremstillinger på en måde, der er relevant i den givne kommunikative situation
  •  Nyere tysk historie og samfundsforhold
  •  Dagligliv, værdier og normer i tysktalende lande
 Ligheder og forskelle mellem tysk kultur og dansk kultur/andre kulturer  Tysk  - 10 kl.Formålet med undervisningen i faget tysk, er at eleverne får indsigt i og forståelse for sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande for derved at styrke deres forståelse for forholdet mellem egen kultur og fremmede kulturer. Undervisningen i tysk, 10. klasse, skal derfor give eleverne kundskaber og færdigheder i at forstå talt og skrevet tysk samt i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk.  MidlerFor at opnå ovenstående skal undervisningen i tysk, 10. klasse være fokuseret på følgende hovedområder:Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelseKommunikationKultur- og samfundsforhold Herunder skal der arbejdes med:
  • Det tyske sprogs ordforråd, idiomatik, grammatik og udtale
  • Ligheder og forskelle mellem tysk på den ene side og dansk og andre fremmedsprog på den anden.
  • Opslag i ordbøger, leksika og elektroniske informationskilder
  • Dramatisering der placerer sproglig adfærd naturligt i en given situation
  • At læse, bearbejde og forstå forskellige teksttyper, herunder billeder og film
  • At forstå forskellige typer talt tysk
  • At udtrykke sig hensigtsmæssigt i samtaler og i sammenhængende mundtlige og skriftlige fremstillinger på en måde, der er relevant i den givne kommunikative situation
  • Nyere tysk historie og samfundsforhold
  • Dagligliv, værdier og normer i tysktalende lande
  • Ligheder og forskelle mellem tysk kultur og dansk kultur/andre kulturer
 HistorieFormålet er: at skabe dybde i  historiske perioder og begivenheder. Eleverne skal lære at se historiske begivenheder i nutidigt perspektiv og forståelse for derigennem at fortolke disse samt udvikle forhåbninger og forventninger i fremtidigt perspektiv. Indholdet har fokus på det danske demokratis indførelse og virke, for videre at arbejde med andre nye og gamle demokratier. Dette leder til arbejdet med problemerne og goderne ved demokrati, og konflikterne, som er opstået, i og omkring nye og gamle demokratier i verden. Vi vil yderligere se på, hvordan interesseorganisationer påvirker og arbejder med at påvirke de demokratiske instanser.I tilrettelæggelsen vil der lægges vægt på, at eleverne udvikler en sammenhængende tidsforståelse af div. begivenheder, så eleverne udvikler en sammenhængsforståelse.Det tilstræbes, at emnerne og sammenhængsforståelsen skabes i samarbejde med samfundsfag, for at eleverne udvikler en bredere og mere brugbar forståelse ud fra deres livsynspunkt.  Samfundsfag  Samfundsfag lægger op til, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår kompetencer og erfaringer, der gør det muligt for dem at deltage engageret og aktivt i et demokratisk samfund.  Eleverne skal via undervisningen opnå en kritisk stillingtagen, der giver dem et grundlag for at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. I samfundsfag er det vigtigt, at man yder sit bidrag i de diskussioner, der kommer på klassen. I undervisningen kan man eksempelvis arbejde med: 
  • Aktuelle begivenheder
  • Begrebet demokrati
  • Grundloven
  • Politik
  • Individ, gruppe og samfund
  • Terror
  • Globalisering
  • Miljø
  • Internationale organisationer
  • Kriminalitet
 Målet for samfundsfag er at skabe nogle unge mennesker, som har forståelse, interesse og som deltager i det samfund, vi lever i.

Klasseråd og kontaktgrupper 2008-2009

  Klasserådet består af 3 eller 4 lærere og har flg. opgaver: 
  • Fordeler klassens elever i kontaktgrupper
  • Planlægger og afvikler fagdagene i oktober
  • Støtter hinanden, når der med en elev eller klassen er optræk til problemer. Kan uden drøftelse på et medarbejdermøde tage kontakt til hjemmet. Det er dog vigtigt, at der bliver orienteret om problemstillingen på medarbejdermødet - men klasse- rådet kan om nødvendigt handle uden godkendelse på et medarbejdermøde. Dog ikke hjemsendelse eller anden vidtgående konsekvens.
  • Ved manglende arbejdsindsats i timerne og manglende forberedelse, skal klasserådet handle hurtigt og evt. også tage kontakt til hjemmet. Klassens øvrige lærere skal også tage kontakt til klasserådet, hvis der fornemmes et problem. Der arbejdes tæt sammen for at lære eleverne en god lektiekultur.
  • Har klasselærerfunktionen.
  • Aftaler selv omfanget af samarbejdet vedr. klassen.
  • Der fastsættes mødetidspunkt mindst en gang om måneden. Der aftales en "punktsamler" til mødet. Der tænkes også i konkrete punkter vedr. klassen og samarbejdet.
  • Forsøger sammen med klassens øvrige lærere at undgå tidsmæssigt sammenfald af større opgaver.
  • I klasseteamet planlægges klassens fest. Alle lærere kan inddrages.
  • Har ansvaret for klassens forældremøde
 Kontaktlæreren har flg. opgaver: 
  • Sammen med kontaktgruppen ansvar for en lørdag (kontaktgruppeweekenden).
  • Har ekstra kontakt til eleverne i kontaktgruppen i begyndelsen af skoleåret -
  • Hvordan trives de? - Hvordan fungerer værelset?
  • I forbindelse med morgentjek af værelset bruges lidt mere tid hos kontaktgr.
  • Har samtalen med eleverne i kontaktgr. og deres forældre før efterårsferien.
  • Ringer til forældrene inden den 15. september for at fortælle, hvordan vores  
  • oplevelse er af deres søn/datter.
  • Har ansvaret for møderne i kontaktgruppen efter medarbejdermøderne - ca.
  • en gang om måneden. Det kan dog også være relevant at mødes hele klassen med alle 3(4) kontaktlærere.
 

Undervisning - specielle forløb.

 Der henvises til skolens oversigtskalender hvoraf specielle undervisningsforløb fremgår.