Bliv elev

VE i bagagen


Efterskoletiden var helt unik. Der er kun en chance for at tage udfordringen op og jeg er ovenud glad for at jeg gjorde det. Man opdagede en speciel følelse i maven, som er svær at sætte ord på, og det helt specielle er at man selv lang tid efter, kan mødes og igen mærke det der i maven. Selvom hverdagen på Vesterbølle er fortsat uden mig, føler jeg stadig at det er mit sted☺

 

Malene Vingborg - Elev 05/06 - 06/07 

    

Vesterbølle Efterskole har givet mig en kæmpe oplevelse i den omtalte ”rygsæk”. Min rygsæk er fyldt op med nudler, kakao, grineflip, styrtture i sneen, afleveringer, kærlighed og deri venskab, projekter (både i og udenfor skolen), gode rammer, værdier og holdninger, der er blevet sat i perspektiv, trøst, latter, gåture, køkkentjanse med tårer - på grund af løg, men mest på grund af godt humør, sammenhold. Nu bagefter kan jeg også se, at venskaber man møder der – er venskaber af et helt specielt solidt format. En gang efterskoleelev, altid efterskoleelev. En gang Vesterbølle Efterskole – altid Vesterbølle Efterskole.

 

Kirstine S. Jakobsen - Elev 05/06 - 06/07